GDPR

e-skoede.dk | Ferskenvej 7 | 4760 Vordingborg | mail@e-skoede.dk | Telefon 22 19 20 80 | Cvr. nr. 35924469

PERSONDATAPOLITIK (GDPR)

Hos e-skoede.dk har jeg fastsat denne persondatapolitik, for at kunne fortælle dig, hvordan jeg indhenter, behandler og opbevarer dine personoplysninger, når du er i kontakt med mig og aftager mine ydelser, både under og efter en sag er afsluttet.

Jeg respekterer dit privatliv og dine rettigheder ved at beskytte dine personoplysninger. Derfor vil jeg sikre lovlig, rimelig og gennemsigtig behandling af dine oplysninger, uanset hvorfra og hvorfor, jeg har modtaget dine oplysninger.

Personoplysninger er alle oplysninger om en person, der kan identificeres. Det være sig oftest for- og efternavn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, og kontaktoplysninger i øvrigt, uanset om det er kontakt til dig privat eller på din arbejdsplads.

Dine oplysninger:

Jeg behandler dine personoplysninger for at kunne levere den service og de ydelser, som du vælger at aftage hos mig.

Jeg indsamler de almindelige personoplysninger, der er nødvendige i min relation til dig og for at levere den ydelse, som du har købt hos mig.

Der er ikke cookies tilknyttet min hjemmeside og jeg indsamler derfor ikke oplysninger om dig, når du besøger min hjemmeside.

Når du indgår i et kundeforhold hos mig, hvad enten det er rådgivning, berigtigelse eller anden tinglysningsmæssig ekspedition, har jeg behov for yderligere oplysninger, herunder også dit cpr.nr.

Dine oplysninger opbevares som udgangspunkt i 10 år fra kundeforholdets/sagens afslutning. Legitimationsoplysninger opbevares i højst 5 år.

Hvis jeg undtagelsesvis har behov for at indsamle personfølsomme oplysninger, sker dette ikke uden dit samtykke.

Du kan til enhver tid få indsigt i de oplysninger, jeg behandler om dig ved at kontakte mig.

Jeg videregiver dine personoplysninger, når det er formålstjenstligt for at levere den service eller ydelse, du aftager fra mig, det vil typisk være advokater, pengeinstitutter, offentlige myndigheder, foreninger og forsyningsvirksomheder eller i øvrigt personer eller virksomheder, som spiller en rolle i den opgave, som jeg udfører for dig.

Jeg kan videregive dine personoplysninger til offentlige myndigheder, hvis det kræves af lovgivningen.

Jeg indsamler dine personoplysninger fra dig. Herudover kan jeg modtage oplysninger om dig fra andre. Hvis dette er tilfældet, vil du få oplysning om dette ved vores første kontakt herefter. Den nævnte oplysning kan blive givet ved en henvisning til denne persondatapolitik

Din sikkerhed:

Jeg sikrer dine personoplysninger både teknisk og organisatorisk

– Jeg har retningslinjer for fysisk opbevaring, herunder rutiner for bortskaffelse af fysiske dokumenter og alle personfølsomme oplysninger ved makulering.

– Jeg har et sikkert og passwordbeskyttet IT-miljø bag firewall, antivirus og løbende opdatering af både hardware og software. Alle data opbevares krypteret.

Jeg kan løbende ændre denne persondatapolitik, og forbeholder mig ret til dette, fordi jeg løbende vil sikre, at jeg opfylder kravene til korrekt behandling af dine personoplysninger.

Dine rettigheder:

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til min behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte mig.

* Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som jeg behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

* Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

* Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

* Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må jeg fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

* Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod min lovlige behandling af dine personoplysninger.

* Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klagemuligheder:

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som jeg behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk

 

e-skoede.dk | Ferskenvej 7 | 4760 Vordingborg | mail@e-skoede.dk | Telefon 22 19 20 80 | Cvr. nr. 35924469

Webdesign: skovholms.dk

Copyright @ All Rights Reserved